Gradvis genåbning af roklubben

16. april 2020 17:01 , af Anne Traasdahl Gryning

15.04.20

 

Gradvis, kontrolleret og hensigtsmæssig genåbning af roklubben

 

Kære medlemmer

Bestyrelsen er blevet enige om, at tiden er til, at åbne lidt op for roklubben. Hvilket er noget, vi alle har set frem til.

Men vi må alle stadig blive ved med at holde afstand, vaske hænder og tage ansvar for hinanden og en selv.

Vi har på et møde tirsdag den 14.04.20 blevet enige om følgende:

Broen:

Broen bliver sat i vandet lørdag den 18.04.20 af en gruppe på max 10 personer.

Standeren:

Standerhejsning bliver aflyst, men standeren vil blive hejst.

Gå en tur:

Hvis I har lyst til en gå tur vil dette være muligt. Gå to og to sammen med behørig afstand til andre i gruppen på max 10 personer. Tag en kop kaffe på terrassen og sid med afstand. Der må kun være 1 person i køkkenet af gangen. Sid på hver anden stol.

Roergometer:

Der vil ikke være muligt at bruge roergometerne.

Motionscykel:

Der vil ikke være mulighed for at bruge disse.

Omklædningsrum:

Klæd om hjemmefra og bad hjemme.

Toiletter på gangen:

Gør rent efter dig. Der vil være sæbe og håndsprit til rådighed.

Håndsprit:

Husk at vaske hænder ofte og brug håndsprit. Der vil være håndsprit ved indgangen, på toiletterne, i køkkenet og i bådhallen.

Kajak og trimmi:

Fra søndag den 19.04.20 vil det være muligt at ro i kajak og i trimmi. Men følgende skal overholdes: Kajak/trimmi og pagaj/årer vaskes grundigt af både inden og efter brug. Husk at bruge vand og opvaskesæbe samt en børste. Alle kontaktflader vaskes af, dvs. på kanter og i bunden af kajak/trimmi. Tag hensyn til andre, når kajak/trimmi tages ud af bålhalen og på broen.

Der vil være opvaskesæbe, engangshandsker og børster til rådighed.

Ro højst 2 af gangen.

Redningsveste/svømmeveste/betræk til kajak:

Disse skal aftørres med sæbevand både før og efter brug.

Inriggere:

Der vil senere blive åbnet op for roning i inrigger både.

Coastal og gigbåde:

Der vil senere blive åbnet op for disse bådtyper.

Endvidere er:

Medlemsmødet den 27.04.20 aflyst.

Der vil blive givet dispensation for svømmeprøver i 2020.

Dyrskuet er aflyst og flyttet til 28.-29.05.21.

Jubilarer vil blive fejret ifm. standerstrygning den 24.10.20.

Vi afventer lidt og ser om, vi bliver nødt til at aflyse Skt. Hans.

 

Mange hilsner

bestyrelsen