Klubbens nye udvalg

22. februar 2018 16:38

Kære klubmedlem

Som mange af jer selv medvirkede til, fik klubben nye vedtægter på generalforsamlingen d. 8. februar. Det indebærer også, at der skal nedsættes fem nye udvalg:

1: et roudvalg (formand Finn Prip Pedersen), som tager sig af alt vedrørende traditionel roning, herunder instruktion, sikkerhed og langture

2: et kajakudvalg (formand Werner Remuss), som tager sig af alt vedrørende kajakroningen, herunder instruktion og sikkerhed

3: et aktivitetsudvalg (formand Benthe Christensen), som tager sig af alle aktiviteter, der foregår på land

4: et materialeudvalg (formand Niels Henning Christensen), som tager sig af vedligeholdelse og nyanskaffelser af både

5: et ejendomsudvalg (formand Jens Blohm Poulsen), som tager sig af vedligeholdelse af bygninger og broen mv.

Du kan se en fuldstændig beskrivelse af udvalgene på hjemmesiden under menupunktet 'Om klubben'.

Vi vil gerne have nedsat udvalgene her inden standerhejsningen. Hvis du er i tvivl og ønsker yderligere oplysninger, finder du kontaktinformationer på hjemmesiden under menupunktet 'Om klubben' -> 'Udvalgsformænd. Her kan du også melde dig til et udvalg ved at sende en besked udvalgsformanden. Du er velkommen til at melde dig til flere udvalg.

Vi ser frem til din tilmelding.

På udvalgsformændenes og bestyrelsens vegne

Carsten Yndigegn

PS: Det er nødvendigt at logge ind på hjemmesiden for at kunne se alle informationer (herunder udvalgene). Hvis du oplever problemer eller har glemt dine login oplysninger, så send en besked, så hjælper vi dig igang.