De fleste af klubbens roere er motionsroere. De benytter rosporten som en god motionsform, der tillige giver mulighed for gode sociale kontakter med klubbens andre medlemmer. Motionsroningen foregår i vores lokale farvand i to- og fire-årers inriggere. Der er altid mulighed for at ro på to faste roaftener, hvor der er rovagt til stede. Det er mandag og onsdag.
Derudover kan der frit arrangeres roture inden for det daglige rofarvand, når der medvirker en roer med kort- eller langtursstyrmandsbevis. Denne har ansvaret for at roningen foregår under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter, herunder at vejrforholdene tillader roning.
Efter roturen er det sædvane at roerne samles over en kop kaffe i klublokalerne.
Langtursroning er roning uden for klubbens lokalfarvand. Det kan være længere dagture, weekend- eller ferieture, hvor man kan opleve naturen og stifte bekendtskab med og rofarvand i andre dele af Danmark eller i udlandet.
Klubben har arrangeret ture til bl.a. Berlin, Hamburg, en tur på Mosel og et besøg i den danske roklub i Tolo, Grækenland. Vi har tradition for at lave en længere tur i udlandet hvert andet år.
Bådtyperne som anvendes til langtursroning er to- og fire-årers inriggere. I bådene er der plads til personligt udstyr samt fællesgrej og telt m.m.
Alle langture, dvs. ture der foregår uden for det daglige rofarvand, skal anmeldes til og godkendes af bestyrelsen. Det foregår i praksis ved at enhver tur indskrives i langtursprotokollen. Derefter godkendes turen ved underskrift fra langtursrochefen. I dennes fravær, kan et andet bestyrelsesmedlem skrive under. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke godkende deres egne langture.
På enhver langtur skal der i hver båd være en person med langtursstyrmandsbevis. Denne har ansvaret for båden, og for at turen gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Her tilbydes alle de forskellige former for roning. Det gælder aktiviteter, som er målrettet mod de unges ønsker og kunnen. For ungdomsroerne arrangeres der på kreds- og landsplan, ferieture, lejre, stævner, skolekaproninger og meget mere. Formålet med disse arrangementer er, at man møder rokammerater fra andre egne, samtidig med at man har det sjovt. Vi arrangerer også madpakketure, klubturnering m.v. i klubben.
Ungdomsroningen foregår i takt med kunnen og interesser i alle bådtyper.
For at kunne blive ungdomsroer skal du kunne svømme 300 meter uden pause. Du må ikke lide af sygdomme, som kan svimmelhed eller lignende. Du skal mindst være fyldt 12 år. Hvis du er interesseret i at blive ungdomsroer og gerne vil høre om det er noget for dig, så kontakt ungdomsroningschefen, der kan fortælle nærmere om aktiviteterne og om hvornår det er muligt at starte.
Der er ingen øvre aldersgrænse for hvor længe man kan være medlem og aktiv roer i roklubben.
Der er imidlertid en særlig ordning for pensionister, der ikke har været aktive roere, eller som kun ønsker en meget lille aktivitet i roklubben.
Medlemskab som pensionistroer indebærer at man kun kan benytte klubbens faciliteter én formiddag om ugen. Det gælder både udendørs i rosæsonen og indendørs. Pensionistroerne har valgt at onsdag formiddag er den faste mødedag. Derudover kan man deltage i klubbens selskabelige arrangementer, men man er ikke berettiget til at låne klublokaler til private arrangementer.
Pensionistroerne mødes hver onsdag kl. 9. Man ror når vejret tillader det. I vintersæsonen, og når der ikke kan ros, er der aktiviteter i klubhuset. Det kan være i roergometrene eller med småreparationer i værkstedet.
Kaproning er formodentligt den form for roning der bedst kendes fra TV og aviser. Kaproning dyrkes normalt i smalle både (outriggere). Der findes regattabaner forskellige steder i Danmark, hvor der arrangeres kaproninger fra begyndere til elite. Den normale distance for kaproninger på bane er 2.000 meter, men for begyndere, juniorer og veteraner er der distancer fra 500 meter.
© 2011-2025