Marts 2018
Download Sikkerhedsreglement for roning i robåde i PDF
§ 1 Formål og generelle regler
Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i alle typer robåde i Aabenraa Ro- og kajakklub.
Sikkerhedsreglementet gælder for al roning, som foregår inden for klubbens daglige rofarvand, samt på klubbens langture.
Dette Sikkerhedsreglement er udarbejdet efter de retningslinjer, som er anbefalet af Dansk Forening for Rosport (DFfR).
Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af materiellet.
Roning i spirituspåvirket stand er ikke tilladt.
Den daglige roning foregår under ledelse af bestyrelsen, eller den af denne udpegede rovagt, hvis anvisninger og bestemmelser skal følges.
§ 2 Betingelser for medlemskab
Aktive medlemmer og pensionister skal ved indmeldelse med underskrift bekræfte, at de ikke lider af sygdomme, der kan medføre lammelser, bevidsthedstab eller svimmelhed. De skal ligeledes bekræfte, at de kan svømme mindst 300 meter uden ophold, hvilket dokumenteres i form af en underskreven erklæring fra svømmehal om aflagt svømmeprøve.
§ 3 Betingelser for at blive frigivet som roer
Nye roere skal gennemgå et instruktionsforløb, der forestås af instruktører, der er udpeget og godkendt af bestyrelsen. Instruktionsforløbet består af: information om både og sikkerhedsudstyr, roøvelser på land, løfteteknik, søsætning af både, ilandtagning af både, roteknik i båden, sikkerhed ombord, roøvelser med kommandoer, pladsskifte i båden, afrigning og rengøring af både.
Når den nye roer har gennemgået instruktionsforløbet og opnået tilstrækkelige færdigheder, frigiver instruktøren roeren til at måtte ro på ture med en kortturs- eller langtursstyrmand.
§ 4 Betingelser for at ro - svømmeprøver
Alle aktive medlemmer og pensionister skal kunne svømme mindst 300m.
Medlemmer, der deltager i enhver form for roning i robåde på vandet, skal hvert år aflægge en 300 m svømmeprøve. Af medlemmer, der ror outrigger, kræves dog en 500 m svømmeprøve hvert år.
DISPENSATION
Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende, kan bestyrelsen give et medlem dispensation for svømmeprøven med henblik på roning inden for dagligt rofarvand. Medlemmet skal skriftligt ansøge bestyrelsen herom og begrunde årsagen. Dispensation kan gives hvor helbreds- eller aldersmæssige forhold gør sig gældende. Dispensation kan kun gives for den indeværende rosæson. Medlemmer der har fået bevilget svømmedispensation må ikke ro i større afstand fra kysten end 150m. Det er medlemmets egen pligt at oplyse styrmanden om sin dispensation inden turens start, og medlemmet skal på opfordring forevise bevillingen fra bestyrelsen. Styrmanden skal ikke være forpligtet til at planlægge en tur efter et medlem med dispensation.
§ 5 Dagligt rofarvand
Det daglige rofarvand er Aabenraa Fjord indenfor en linje mellem Varnæsvig og Spramshuse.
Bestyrelsen kan, når det skønnes nødvendigt, forbyde roning i begrænsede områder.
§ 6 Daglige rotider
Alle ture skal registreres på ro-kortet inden turen påbegyndes.
Roning i dagligt rofarvand foregår mellem solopgang og solnedgang.
Ved roning før solopgang eller efter mørkets frembrud, skal turen på forhånd være indskrevet med afgangs- og hjemkomsttidspunktet på ro-kortet.
Ved natroning skal turen ledes af en langtursstyrmand, og der skal medbringes korrekt lys i hver båd i form af hvidt klart lysende lygter, der skal kunne tændes og ses hele horisonten rundt på en afstand af min. 300 i klart vejr.
§ 7 Rosæson
Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.
Uden for rosæsonen kan roning foregå efter reglerne for vinterroning, se § 24
§ 8 Tilrettelæggelse af roning
Bestyrelsen er berettiget til at fastlægge retningslinjer for bådmateriellets benyttelse, og når særlige forhold gør sig gældende at henvise medlemmer til at ro på bestemte dage og klokkeslæt.
§ 9 Ledelse af den daglige roning – styrmandens opgaver og ansvar
Enhver tur i robåd inden for det daglige rofarvand ledes af en styrmand, der er udnævnt af bestyrelsen. Styrmanden har ansvaret for overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne, herunder at der kun ros i både, der er i orden og klargjort.
Styrmanden har som ansvarlig for turens sikkerhed ret til med henvisning til sikkerheden at vælge de roere, der påtages ansvaret for.
Styrmanden har ligeledes ansvaret for besætningens opførsel, samt for at båden og tilbehøret behandles således, at der ikke sker skader på dette.
Styrmanden kan indberette overtrædelse af vedtægter, reglementer og sikkerhedsforskrifter til bestyrelsen, som tager stilling til eventuel sanktion.
§ 10 Robådens sikkerhedsudstyr - styrmandens opgaver og ansvar
Styrmanden er ansvarlig for bådens sikkerhedsudstyr som omfatter:
- Redningsveste (CE godkendte) – én pr. roer
- Skot, dæk & fangliner – for og agter
- Årerne
- Øsekar – min. 1 stk.
- Lygte/lanterne (ved natteroning)
Det anbefales endvidere altid at medbringe en mobiltelefon.
§ 11 Roernes personlige sikkerhed - redningsveste
Ved enhver tur i inriggerbåde, trimmier og gigbåde skal der medbringes en redningsvest til hver person – typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU. Klubbens redningsveste skal sikkerhedstjekkes en gang årligt. Roere der anvender selvoppustelige redningsveste skal være iført vestene under roningen, og disse må ikke tildækkes af anden beklædning. Roere der anvender egne redningsveste skal selv sørge for, at deres udstyr opfylder klubbens bestemmelser om godkendelse.
§ 12 Styrmandens rolle som turleder
Styrmanden skal inden turen informere de øvrige roere om turens mål, varighed, vejr- og strømforhold samt evt. trafikale forhold, der skal tages hensyn til.
Enhver roer skal under hele turen ubetinget rette sig efter styrmandens anvisninger og instruktioner.
Hvis en roer ikke ønsker at skifte plads, skal styrmanden have besked før turens start.
§ 13 Registrering af turen på rokortet
Alle ture i dagligt rofarvand skal forinden turen påbegyndes registreres på det elektroniske rokort med angivelse af ansvarlig styrmand, øvrige roere, den anvendte båd, samt destination.
Ved roning efter mørkets frembrud, skal der gøres anmærkning om forventet hjemkomsttidspunkt.
På aftener med rovagt, foretages registreringen af denne. På andre tidspunkter, foretages registreringen af styrmanden.
§ 14 Turens afslutning - styrmandens opgaver og ansvar
Ved afslutning af turen skal denne registreres på rokortet. Bådmateriellet skal rengøres og aftørres, samt bringes på plads umiddelbart efter benyttelsen. Jfr. opslag i bådhallen.
§ 15 Skader
Har bådmateriellet taget skade under benyttelsen, skal styrmanden sørge for at skaden bliver udbedret umiddelbart efter turens afslutning. For skader og reparation af materiellet er hele holdet ansvarlig.
Kan udbedring af skaden ikke lade sig gøre, skal styrmanden straks i forbindelse med afregistreringen af turen på rokortet, anføre skaden og dens omfang på det elektroniske rokorts skadesprotokol.
§ 16 Gæsteroere
Det er forbudt - uden bestyrelsens samtykke - at tage andre med i båden end de, der er optagne som medlemmer i klubben.
Medlemmer af andre roklubber inden for DFfR kan deltage i den daglige roning som gæsteroere. Gæster fra andre roklubber er underlagt dette sikkerhedsreglement.
§ 17 Passagerer
Det er tilladt at tage et barn med i inrigger placeret foran styrmanden. Barnet skal være iført regningsvest og en af forældrene skal være med i båden og har det fulde ansvar.
§ 18 Trimmiret og Trimmironing
Trimmiret tildeles ethvert medlem, der af bestyrelsen findes egnet hertil.
Alle med Scullerret har automatisk trimmiret.
Ansøgning om trimmiret skal være skriftlig.
Det må roes trimmi fra standerhejsning til standerstrygning, samt i henhold til § 23.
Det er tilladt at gå i land med en trimmi, men båden skal blive på så dybt vand at den flyder frit og ikke beskadiges.
§ 19 Scullerret og Scullerroning
Scullere må kun benyttes af roere med scullerret kan efter at have modtaget undervisning hos klubbens instruktører søge bestyrelsen om scullerret. Ansøgning om scullerret skal være skriftlig.
For at opnå scullerret skal roeren kunne udføre en selvredning på åbent vand. Øvelsen tilstræbes gennemført hvert år i overværelse af rochefen.
Ved roning i sculler, skal der bæres CE-godkendt svømmevest.
Det er kun tilladt at ro sculler fra 1. maj til standerstrygning, og når vandtemperaturen er over 10 grader celsius. Bestyrelsen kan dog i særlige tilfælde give dispensation herfor.
Roning i sculler må kun foregå indenfor det daglige rofarvand og landgang må ikke finde sted.
Ungdomsroere skal under roning i outrigger være iført svømmevest, hvis der ikke er truffet anden aftale med træner, instruktør eller rovagt.
§ 20 Roning i gigbåd
Roning i gigbåd må kun foregå indenfor det daglige rofarvand. Landgang med gigbåd må ikke finde sted.
§ 21 Kæntringsøvelser
Roere tilbydes at deltage i en kæntrings øvelse. Øvelsen tilstræbes at være et årligt tilbud, og det er rochefens opgave at tilrettelægge og afholde øvelsen, når forholdene tillader det.
§ 22 Langture
En langtur er enhver tur, der foregår uden for det daglige rofarvand. Langture er underkastet DFfR's langtursreglement (se appendix). En langtur skal forud anmeldes til og godkendes af bestyrelsen.
Endagsture langs kysten til og med Kalvø mod nord og langs kysten til og med Ballebro mod syd, og som foregår under ledelse af en langtursstyrmand, kræver ikke særlig langtursgodkendelse.
§ 23 Vinterroning
Vinterroning kan foretages af de medlemmer, der opfylder betingelserne i det særskilte vinterroningsreglement, og i overensstemmelse med dettes retningslinjer.
§ 24 Korttursstyrmand
Korttursstyrmandsret kan tildeles af bestyrelsen til roere, der har været medlem af Aabenraa Ro- og kajakklub eller en anden under DFfR anerkendt klub i mindst en hel sæson og har roet minimum 250 – 300 km, samt på tilfredsstillende vis har gennemført et af klubben godkendt korttursstyrmandskursus med tilhørende prøver.
§ 25 Langtursstyrmand
Langtursstyrmandsret kan tildeles medlemmer, som har haft korttursstyrmandsret i mindst en sæson og ikke i denne periode har overtrådt Aabenraa Ro- og kajakklubs reglementer. Desuden skal roeren have deltaget i mindst to langture med overnatning inden for de seneste to år, samt have deltaget i et af DFfR’s godkendte langtursstyrmandskurser med tilfredsstillende resultat.