Maj 2024
Download Sikkerhedsreglement for roning i robåde i PDF
Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker roning i alle typer robåde i Aabenraa Ro- og kajakklub. Sikkerhedsreglementet gælder for al roning, som foregår inden for klubbens daglige rofarvand, samt på klubbens langture.
Dette Sikkerhedsreglement er udarbejdet efter de retningslinjer, som er anbefalet af Dansk Forening for Rosport (DFfR).
Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af materiellet.
Den daglige roning foregår under ledelse af bestyrelsen, eller den af denne udpegede rovagt, hvis anvisninger og bestemmelser skal følges.
Roning i spirituspåvirket stand er ikke tilladt.
Aktive medlemmer skal ved indmeldelse med underskrift bekræfte, at de ikke lider af sygdomme, der kan medføre lammelser, bevidsthedstab eller svimmelhed. De skal ligeledes bekræfte, at de kan svømme mindst 300 meter uden ophold, hvilket dokumenteres i form af en underskreven erklæring fra svømmehal om aflagt svømmeprøve.
Nye roere skal gennemgå et instruktionsforløb, der forestås af instruktører, der er udpeget og godkendt af bestyrelsen.
Instruktionsforløbet består af: information om både og sikkerhedsudstyr, roøvelser på land, løfteteknik, søsætning af både, ilandtagning af både, roteknik i båden, sikkerhed ombord, roøvelser med kommandoer, pladsskifte i båden, afrigning og rengøring af både.
Når den nye roer har gennemgået instruktionsforløbet og opnået tilstrækkelige færdigheder, frigiver instruktøren roeren til at måtte ro på ture med en kortturs- eller langtursstyrmand.
Alle aktive medlemmer skal kunne svømme mindst 300m. Medlemmer, der deltager i enhver form for roning i robåde på vandet, skal hvert år aflægge en 300 m svømmeprøve. Af medlemmer, der ror outrigger, kræves dog en 500 m svømmeprøve hvert år.
Såfremt helt særlige forhold gør sig gældende, kan bestyrelsen give et medlem dispensation for svømmeprøven med henblik på roning inden for dagligt rofarvand. Medlemmet skal skriftligt ansøge bestyrelsen herom og begrunde årsagen. Dispensation kan gives hvor helbreds- eller aldersmæssige forhold gør sig gældende. Dispensation kan kun gives for den indeværende rosæson. Medlemmer der har fået bevilget svømmedispensation må ikke ro i større afstand fra kysten end 150m.
Det er medlemmets egen pligt at oplyse styrmanden om sin dispensation inden turens start, og medlemmet skal på opfordring forevise bevillingen fra bestyrelsen. Styrmanden skal ikke være forpligtet til at planlægge en tur efter et medlem med dispensation.
Det daglige rofarvand er Aabenraa Fjord indenfor en linje mellem Varnæsvig og Spramshuse. Bestyrelsen kan, når det skønnes nødvendigt, forbyde roning i begrænsede områder.
Alle ture skal registreres på ro-kortet inden turen påbegyndes. Roning i dagligt rofarvand foregår mellem solopgang og solnedgang.
Ved roning før solopgang eller efter mørkets frembrud, skal turen på forhånd være indskrevet med afgangs- og hjemkomsttidspunktet på ro- kortet.
Ved natroning skal turen ledes af en langtursstyrmand, og der skal medbringes korrekt lys i hver båd i form af hvidt klart lysende lygter, der skal kunne tændes og ses hele horisonten rundt på en afstand af min. 300 i klart vejr.
Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.
Uden for rosæsonen kan roning foregå efter reglerne for vinterroning, se afsnit 24.
Bestyrelsen er berettiget til at fastlægge retningslinjer for bådmateriellets benyttelse, og når særlige forhold gør sig gældende at henvise medlemmer til at ro på bestemte dage og klokkeslæt.
Enhver tur i robåd inden for det daglige rofarvand ledes af en styrmand, der er udnævnt af bestyrelsen. Styrmanden har ansvaret for overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne, herunder at der kun ros i både, der er i orden og klargjort.
Styrmanden har som ansvarlig for turens sikkerhed ret til med henvisning til sikkerheden at vælge de roere, der påtages ansvaret for.
Styrmanden kan indberette overtrædelse af vedtægter, reglementer og sikkerhedsforskrifter til bestyrelsen, som tager stilling til eventuel sanktion. Styrmanden har ansvaret for at båden og tilbehøret behandles således, at der ikke sker skader på dette.
Det enkelte medlem kan drages til ansvar for sin opførsel, idet bestyrelsen samt DFfR forventer, at man repræsenterer klubben på en ordentlig og anstændig måde.
Styrmanden er ansvarlig for bådens sikkerhedsudstyr som omfatter:
Ved enhver tur i inrigger, trimmie, gig og coastal skal der medbringes en redningsvest til hver person. Vesten skal være typegodkendt af en relevant myndighed inden for EU. Klubbens redningsveste skal sikkerhedstjekkes en gang årligt. Roere der anvender selvoppustelige redningsveste skal være iført vestene under roningen, og disse må ikke tildækkes af anden beklædning. Roere der anvender egne redningsveste skal selv sørge for, at deres udstyr opfylder klubbens bestemmelser om godkendelse.
Styrmanden skal inden turen informere de øvrige roere om turens mål, varighed, vejr- og strømforhold samt evt. trafikale forhold, der skal tages hensyn til.
Enhver roer skal under hele turen ubetinget rette sig efter styrmandens anvisninger og instruktioner.
Hvis en roer ikke ønsker at skifte plads, skal styrmanden have besked før turens start.
Alle ture i dagligt rofarvand skal forinden turen påbegyndes registreres på det elektroniske rokort med angivelse af ansvarlig styrmand, øvrige roere, den anvendte båd, samt destination.
Ved roning efter mørkets frembrud, skal der gøres anmærkning om forventet hjemkomsttidspunkt.
Ved afslutning af turen skal denne registreres på rokortet. Bådmateriellet skal rengøres og aftørres, samt bringes på plads umiddelbart efter benyttelsen.
Har bådmateriellet taget skade under benyttelsen, skal styrmanden sørge for at skaden bliver udbedret umiddelbart efter turens afslutning. For skader og reparation af materiellet er hele holdet ansvarlig.
Kan udbedring af skaden ikke lade sig gøre, skal styrmanden straks i forbindelse med afregistreringen af turen på rokortet, anføre skaden og dens omfang på det elektroniske rokorts skadesprotokol.
Det er forbudt - uden bestyrelsens samtykke - at tage andre med i båden end de, der er optagne som medlemmer i klubben.
Medlemmer af andre roklubber inden for DFfR kan deltage i den daglige roning som gæsteroere. Gæster fra andre roklubber er underlagt dette sikkerhedsreglement.
Det er tilladt at tage et barn med i inrigger placeret foran styrmanden. Barnet skal være iført regningsvest og en af forældrene skal være med i båden og har det fulde ansvar.
Trimmiret tildeles ethvert medlem, der af bestyrelsen findes egnet hertil. Alle med Scullerret har automatisk trimmiret. Ansøgning om trimmiret sendes skriftligt til bestyrelsen.
Det må roes trimmi fra standerhejsning til standerstrygning, samt i henhold til afsnit 24.
Det er tilladt at gå i land med en trimmi, men båden skal blive på så dybt vand at den flyder frit og ikke beskadiges.
Scullerret kan gives til medlemmer, der har modtaget undervisning hos klubbens instruktører og som denne finder egnet til at ro sculler. Ansøgning om scullerret sendes skriftligt til bestyrelsen.
Ved roning i sculler, skal der bæres CE-godkendt svømmevest.
Det er kun tilladt at ro sculler fra 1. maj til standerstrygning, og når vandtemperaturen er over 10 grader celsius. Bestyrelsen kan dog i særlige tilfælde give dispensation herfor.
Roning i sculler må kun foregå indenfor det daglige rofarvand og landgang må ikke finde sted.
Ungdomsroere skal under roning i outrigger være iført svømmevest, hvis der ikke er truffet anden aftale med træner, instruktør eller rovagt.
Roning i gigbåd må kun foregå indenfor det daglige rofarvand. Landgang med gigbåd må ikke finde sted.
Man frigives til at ro coastal båd, når man over for en instruktør har vist at man er i stand til at ro uden instruktion og besidder viden svarende til korttursstyrmand.
Coastal retten tildeles af bestyrelsen efter indstilling af instruktøren. Forinden skal roeren have gennemgået en grundlæggende instruktion i håndtering af coastalbåden på land, herunder korrekt justering af rostilling, løfte/bære teknik og søsætning.
Roeren skal have modtaget instruktion i roning med to årer. Roeren skal have gennemgået instruktion på vandet med instruktøren herunder være fortrolig med forholdsregler ved kæntring, styreteknik, forskellige vejr og vindforhold, samt lægge til broen.
Der skal i enhver coastal være mindste en roer med styrmandsret. Dette giver samtidig ret til at ro i daglige rofarvand. Er man coastalroer og indehaver af langtursstyrmandsret må der roes i langtursfarvand.
Roere tilbydes at deltage i en kæntrings øvelse. Øvelsen tilstræbes at være et årligt tilbud, og det er rochefens opgave at tilrettelægge og afholde øvelsen, når forholdene tillader det.
En langtur er enhver tur, der foregår uden for det daglige rofarvand. Langture er underkastet DFfR's langtursreglement. En langtur skal forud anmeldes til og godkendes af bestyrelsen.
Endagsture langs kysten til og med Kalvø mod nord og langs kysten til og med Ballebro mod syd, og som foregår under ledelse af en langtursstyrmand, kræver ikke særlig langtursgodkendelse.
Vinterroning kan foretages af de medlemmer, der opfylder betingelserne i det særskilte vinterroningsreglement, og i overensstemmelse med dettes retningslinjer.
Korttursstyrmandsret kan tildeles af bestyrelsen til roere, der har været medlem af Aabenraa Ro- og kajakklub eller en anden under DFfR anerkendt klub i mindst en hel sæson og har roet minimum 250 – 300 km, samt på tilfredsstillende vis har gennemført et af klubben godkendt korttursstyrmandskursus med tilhørende prøver.
Langtursstyrmandsret kan tildeles medlemmer, som har haft korttursstyrmandsret i mindst en sæson. Roeren skal have deltaget i mindst to langture med overnatning inden for de seneste to år, samt have deltaget i et af DFfR’s godkendte langtursstyrmandskurser med tilfredsstillende resultat.
© 2011-2025